EKSKLUSIVE BYHUSE
TEGNET AF MIKKEL FROST
I mødet mellem Botanisk Have og Saltholmsgade vokser en ny øgade og 10 nye byhuse frem. Beliggenheden er sublim og det samme er arkitekturen.
Byhusene i Æbeløen er en moderne nyfortolkning af de velkendte øgadehuse. Her finder du elementer som skrånende tage, tydelige vinduesrammer og et attraktivt grønt gårdrum.
ÆBELØEN
LÆNGE LEVE LIVET
Alle der kender Aarhus, kender også Øgaderne, Botanisk Have og Den Gamle By. Det er tre helt ikoniske lokaliteter, som er med til at definere Aarhus for både lokale og turister. I dette område er der rigtig mange mennesker, der gerne vil bo, fordi det ligger tæt på byens oplevelser, tæt på grønne områder og tæt på uddannelsesinstitutioner. Efterspørgslen på boliger har også nærmest altid været meget større end boligudbuddet, og de nye byhuse i Æbeløen åbner derfor op for en unik mulighed for at komme til at bo i det eftertragtede område.
MODERNE BOLIGER MED
MASSER AF TRADITION
Æbeløen er et både ambitiøst og visionært arkitektonisk statement, som på én gang respekterer midtbyens arkitektoniske traditioner og tilbyder moderne boliger af høj kvalitet. Projektet er skabt af den internationalt anerkendte arkitekt Mikkel Frost, som er partner i arkitektfirmaet CEBRA. Mikkel Frost og CEBRA arbejder altid i spændingsfeltet mellem på den ene side den kulturhistoriske sammenhæng og på den anden side den fremtid, som det nye projekt bliver en del af.
aebeloeen-set-fra-gaden
aebeloen-bolig-02